Bahn-Larsen Skov Have og Park maskiner

Hvordan vælger jeg den rigtige hækkeklipper?

Der er i hovedtræk 2 typer og de kan have forskellige drivmidler. Derudover er der forskellige typer af skær i forskellige længder.

Det første spørgsmål skal være et fokus på hvilken type maskine du vil bruge, der er den traditionelle hækkeklipper hvor du har motordelen placeret mellem hænderne. Det er ligesom man kender det fra en motorsav og lign. De er rigtige gode til at klippe små hække og man er tættere på action og har derfor lidt nemmere ved at lave præcist arbejde. Der fås alt fra små hobby maskiner med indbygget batteri og op til store maskiner med kraftige klippere der kan beskære kraftige hække.

Stanghækkeklipperen er som navnet antyder, en hækkeklipper der er bygget op med en stang. Man kan kende dem ved at motoren ikke sidder mellem hænderne. Denne type hækkeklipper bliver brugt til at klippe store hække og høje hække. Nogle fås endda med et rør der kan forlænges op til flere meter, så man kan klippe i højden, fra jorden. De seneste år er det blevet mere almindeligt at bruge en kort stanghækkeklipper også. Ergonomien er rigtig god og man kan få klippet meget hæk, hurtigt. Ideen med en kort model er at man uden at bukke sig, kan nå helt ned til jorden og op i 2-3 meters højde. Det gør det meget behageligt at arbejde med og man kan få et godt flow i sit arbejde.

Stanghækkeklipperen kan også tilkøbes til en kombimaskine, så har du allerede motorenheden kan man tilkøbe et klippeaggregat.

Billeder:

Produkter:

Video:

Brands: