Bahn-Larsen Skov Have og Park maskiner

Klippesystem på græsslåmaskine, Bioklip plæneklipper

Når vi snakker klippesystemer er der 4 forskellige, dem kan du læse om på disse forskellige sider. For nogle mennesker kan man måske bruge et klippesystem til hele haven og alt hvad man laver i haven, andre har måske en have der kræver forskellige systemer. Plæneklippere har somregel alle mulighed for at køre med bioklip eller multiclip som det også bliver kaldt. Det kan de fleste bygges om til. Ligeledes kan næsten alle opsamler maskiner bygges om til bagudkast.

En maskine der er bygget til bioklip, kan ikke altid bygges om til sideudkast, bagudkast eller opsamler. Det er specielt græsslåmaskiner af bioklip typen der er låst fast til et klippesystem. Tilgengæld gør disse maskiner denne opgave virkelig godt, og de har en række andre fordele. Det er ofte nogle af de allermest simple græsslåmaskiner i opbygning.

Hvad er bioklip og hvorfor bruge bioklip?

Bioklip er den naturlige måde at slå græs på, om man vil. Alt græsafklippet bliver fint fordelt ned i græsplænen efter det er klippet af. Her får det lov at gøde jorden igen så man har en naturlig og meget jævn gødning af græsplænen. Man undgår derfor at udpine græsplænen. Bio i bioklip er altså at man nedbryder græsafklippet biologisk i græsplænen når man har klippet den. Det kaldes også multiclip men det referer til et knivsystem hvor der bruger flere knive for at yderligere findele græsset.

Hvilke ulemper er der ved bioklip?

Hvis man har hund, børn eller bruger græsplænen meget ifb med huset, så kan græsafklippet der ligger i plænen og skal kompostere, blive et irritationsmoment indendørs da der vil komme mere med ind i modsætning til en plæne der er klippet med opsamler.

Desuden skal man sørge for at slå græsset relativt ofte da afklippet ligger på plænen og derfor skal det helst ikke være for højt når det bliver slået hvis man vil have en flot plæne bagefter. Det kan være svært at holde en plæne ved blot at slå ugentligt når man bruger bioklip. Udfordringen er at der kommer for meget græs til maskinen kan håndtere det og få det fint delt nok til det bliver gemt ned i plænen og det kan komme til at ligge som klumper på plænen hvilket kan resultere i at næste gang man slår græs, så er afklippet fra sidst ikke væk og man ender med at akkumulere mere og mere afklip. Så man skal være over sin plæne.

Pros and Cons

  • Fordele
    • Naturlig konsekvent gødning
    • Ingen arbejde med græsafklip
    • Mulighed for forhjulstræk på dedikeret bioklip maskine
  • Ulemper
    • Giver fint græsafklip i plænen som kan trækkes med ind
    • Man skal sikre sig at klippe regelmæssigt/ plænen må ikke blive for lang

Hvilke græsslåmaskiner kan lave bioklip?

En bioklip græsslåmaskine har et skjold og en kniv der er bygget til bioklip, man kan også lave bioklip med en opsamler maskine hvis man køber en bioprop og i nogle tilfælde en kniv.

En bioklip maskine er også kendetegnet ved at det er en af de eneste maskiner man kan få forhjulstræk på. Det gør at man ikke skal koble trækket til og fra når man slår græs. Når man skal dreje eller vende om, presser man ned i styret og løfter forhjulene, som fortsat er tilkoblet, når man sætter den ned igen og er klar til at gå fremad, så er hjulene allerede på vej.

Hvordan virker bioklip?

Når græsset er klippet af kniven, bliver afklippet løftet op i toppen af klippeskjoldet. Her bliver det grundet luftstrømmen inde i klippeskjoldet forårsaget af knivens udformning og rotation ført ned til kniven igen og her klippes så en del af græsset af og resten bliver igen skubbet op i toppen af klippebordet. Altså klipper den græsset og bagefter skære den små stykker af der kommer ned forbi kniven og ned i græsplænen. Dette gør at hvis man er over sin plæne, så er alt græsafklippet nede i plænen igen og klar til at give næring til mere vækst.